Kommunen har nu opsat 'hjælpeskilte' til bilisterne, hvor der står "HUSK 50"
Som alle bilister i Blovstrød ved, må man nu kun køre 50 km/t på en del af strækningen af Kongevejen. Det er strækningen fra Netto og syd på ned forbi Statoil.
Kommer man nordfra møder man ud for Netto et skilt, som ophæver de 60 km/t og neden under er et lille byskilt, som underforstået 'fortæller', at nu må man kun køre 50 km/t.
Man har fra kommunens side dog indset, at denne skiltning af hastighedsreduceringen ikke er så klar, så derfor har man længere henad vejen opsat et entydig klart 'hjælpeskilt', hvor der står "HUSK 50" på orange baggrund. Det er tilsyneladende først dette skilt de fleste bilister reagerer på.
Denne artikel er i serien "Bemærkninger til den renoverede Kongevej".
LÆS OGSÅ:
1 - Hastighedsskiltningen er ikke i orden
2 - Kommunen har lyttet til skiltekritikken
3 - Bussen blokerer totalt for udsynet