Også midt på dagen er der bilkøer på Kongevejen

Venstresvingsbanen på Kongevejen mod Sortemosevej er for kort

Også midt på dagen er der til tider kø på Kongevejen - hvilket bl.a. skyldes den korte venstresvingsbane mod Sortemosevej. Foto: AOB

Ved den korte venstresvingsbane mod Sortemosevej spærrer alle de bilister, som skal til venstre, for de ligeud-kørende, hvilket skaber de lange køer. Foto: AOB

Det er tidligere blevet kritiseret, at man i forbindelse med renoveringen af Kongevejen næsten har halveret vestresvingsbanen mod Sortemosevej. NIRAS oplyste den gang, at de fortsat mente, at krydset ville fungere, når det var færdigtanlagt, og når signalanlægget fungerede optimalt igen.

Hvis det mod forventning - efter sommerferien - skulle vise sig, at venstresvingsbanen er for kort, og at evt. problemer ikke kunne lade sig løse med indstilling af lysreguleringen, så ville Teknik og Drift tage det op med NIRAS med henblik på en løsning.

Man må gå ud fra, at nu er signalanlægget indstillet optimalt - og vil man så igen vurdere, hvordan trafikken forløber i myldretiden ved Sortemose-T-krydset?


Denne artikel er i serien "Bemærkninger til den renoverede Kongevej".

LÆS OGSÅ:
1 - Hastighedsskiltningen er ikke i orden
2 - Kommunen har lyttet til skiltekritikken
3 - Bussen blokerer totalt for udsynet
4 - 50 km i timen på Kongevejen