Familiegudstjeneste i Blovstrød Sognegård – om trolden i os alle

En spændende historie om Peer Gynt og troldekongen.

Familiegudstjeneste - Om trolden i os alle. Illustration: Anita Reuss Laustsen

FAMILIEGUDSTJENERSTE Lørdag, den 25. februar er der familiegudstjeneste i Blovstrød Sognegård – om trolden i os alle.

Har du nogensinde tænkt over, hvad forskellen egentlig er på trolde og mennesker? Nogen vil måske sige, at trolde ser helt anderledes ud end mennesker, med deres behårede kroppe og strittende ører… Men sådan ser nogle mennesker jo faktisk også ud. Men hvad er det mon så, der er forskellen på trolde og mennesker?

Kom til børnegudstjeneste den 25. februar i Blovstrøds sognegårdskirke kl. 9:30, så kan du være med til at finde ud af det. Alle børn og voksne er velkomne. Vi skal høre en spændende historie om Peer Gynt og troldekongen og om to løgnagtige brødre i biblen, som lyver for deres far. Mon nogen af børnene nogensinde har prøvet det?

Der bliver musik, sangleg og fortælling af sognepræst Kristine Krarup Ravn i børnehøjde. Efter gudstjenesten er der krea for børnene og kaffe til de voksne. Eller man kan haste videre i lørdagens program.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET