En del cyklister på Kongevejen kører meget stærkt ned ad bakken mod Birkerød - med mere end 50 km/t. Dette har skabt mange cykeluheld.
UHELD Når cyklisterne kommer kørende på Kongevejen ned ad bakken mod Birkerød kommer der tit rigtig gang i pedalerne, hvorved mange af cyklisterne kører rigtig stærkt og tit overskrides hastigheden med 50 km/t. Dette har medført, at der ud for Circle K og ved overkørslen til Drabæk Huse er sket flere cykeluheld med ud- og ind-kørende bilister.
Kommunen har således registreret 7 uheld og nær-ved-uheld med påkørsler af cyklister ved disse overkørsler, hvorfor man nu vil tydeliggøre krydsningerne med afmærkninger. Til denne foranstaltning har man overslagsmæssigt afsat kr. 40.000 kr., fremgår det af sidste TEPM-udvalgsmøde under punktet ‘Forslag til prioritering af pulje til mindre projekter i 2020’.
Allerede ved renoveringen af Kongevejen i 2016 påtalte AOB, at indkørslen til tankstaionen var ændret til en farlig løsning for cyklisterne. LÆS HER.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET