Busstoppestedet ved privatskolen flyttes

Eleverne på privatskolen får nu en kærkommen julegave: Nyt bus-læskur på nordsiden af Sortemosevej ved skolens bagindgang.

Det nye læskur på nordsiden af Sortemosevej er nu klar til at blive taget i brug ved privatskolens bagindgang. Foto: AOB

LÆSKUR Oprindeligt var der kun opstillet ét bus-læskur på Sortemosevej ud for Allerød Privatskole, og det var i forbindelse med, at man samtidig udførte en fodgængerovergang - et såkaldt torontoanlæg*. Busskuret blev placeret ud for skolens bagindgang på sydsiden af Sortemosevej.

Skolen havde selvsagt også ønsket et læskur på nordsiden af Sortemosevej. Det er nu færdigopstillet klar til at blive taget i brug, idet stoppestedet derved er flyttet ca.120 menter længere mod vest - fra skolens hovedindkørsel til fodgængerfeltet ved bagindgangen. Det vil sige overfor det andet stoppested. En god løsning!

*) Et torontoanlæg er et trafiklys, der konstant blinker gult. Dets funktion er at gøre bilister ekstra opmærksomme på et fodgængerfelt.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET