Traditionen tro er der igen i år juletræstænding ved Blovstrød Kirke, og forinden er der gudstjeneste, hvor børn bærer lys ind i kirken.
JULEFORBEREDELSER Søndag den1. december er det første søndag i advent, hvor kirken fejrer sit nytår og nedtællingen til juleaften begynder. Det første lys i adventskransen tændes, og sidst - men bestemt ikke mindst - så bliver det store juletræ på kirkepladsen i Blovstrød tændt, og der sættes lys på kirken, så den lyser op i december-mørket.
Sognepræst Mathias Harding har gudstjenesten kl.15:15, der som altid indledes ved at byens børn bærer lys ind i kirken. Alle børn, der vil hjælpe med dette, mødes i sognegården15 minutter før - altså kl.15:00.
Efter gudstjenesten - ca. kl.16:00 - tændes det store juletræ på kirkepladsen, FDF-orkestret spiller julehits, og derefter serveres der gratis gløgg og æbleskiver til alle.
Mathias Harding udtaler: "Det er en særlig tradition i Blovstrød med gudstjeneste og juletræstænding. Som sognets nye præst glæder jeg mig til at tage del i denne tradition."
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET