Seniorspiller Fredrik Svarre fra Blovstrød IF har gjort et opslag på Facebook. Han efterlyser friske fodboldspillere
Seniorspiller Fredrik Svarre har gjort et opslag på Facebook. Han skriver: "Vi mangler lige dig i Blovstrød IF!"
Frederik skriver videre: "Vi står overfor en ny sæson hvor vi er rykket fra SBU serie 2 op i serie 1 - i vinterpausen har vi mistet 4-5 stamspillere og er plaget af lidt skader her i opstarten. Det har gjort ondt på vores i forvejen smalle trup. Det er lidt frustrerende - vi har rammerene men mangler et par holdkammerater :-)
Blovstrød IF tilbyder alt hvad man kan tænke sig og pt. er vi 5 der kører fra København til kamp og træning 3 gange om ugen, og ja selvfølgelig er det langt, og det er ikke altid lige sjovt - men det er heller ikke uden grund vi bliver ved.
Vi har et nyt træningsanlæg med både kunst og græsbaner. Vi har fået to nye top-trænere, Thomas Rytter og Thomas Max Hansen, og vi har en bestyrelse, der sørger for, at vi altid har nye bolde og redskaber - super god stemning i truppen og rigtig godt kammeratskab!!
Der tilbydes i grove træk:
- TOP kvalificeret træning.
- SBU Serie1 bold.
- Fysioterapeut til rådighed ved skader.
- Massør til rådighed ved skader og
- en masse gode mennesker.
Så er der ikke nogen, der er lidt "in between" eller i periferien i en anden klub, der har lyst til at prøve noget nyt?
Jeg selv er et levende eksempel på, at du ikke behøver være verdens bedste fodboldspiller!! -man kommer langt med gå-på-mod.
Vi træner hver tirsdag og torsdag, klokken 18:30, og træningen foregår på Blovstrødhallens kunstgræsbane, Sortemosevej 20, 3450 Allerød."