Asylansøger skabte uro i Sandholmlejren og måtte til 'afkøling' hos politiet
Nordsjællands Politi oplyser i døgnrapporten, at en asylansøger skabte uro i Sandholmlejren.
En 16-årig dreng fra Algeriet var søndag aften så utilfreds med sin asyl-situation, at han begyndte at kaste med ting efter Røde Kors-personalet på Center Sandholm.
Politiet blev derfor tilkaldt, og klokken 20:20 blev den unge flygtning anholdt og taget med til 'afkøling' på politistationen i Helsingør.
På politistationen blev han tilbageholdt til omkring midnat, hvorefter han blev kørt tilbage igen til Sandholmlejren.