Skræmmende indbrudstal for Allerød - dog en bedring for Blovstrød

Nye tal fra Danmarks Statestik viser, at indbruddene i Nordsjælland er eksploderet

Danmarks Statestik har netop frigivet nye tal for indbrud i Danmark, og det viser sig at være meget slemt for Allerød Kommune.

De nye tal fra Danmarks Statestik viser, at indbruddene i Nordsjælland er eksploderet. Der er samlet set i Nordsjælland sket en stigning på hele 29 procent.
 
Rigtig slemt i Allerød
Men for at gøre ondt værre, så er tallene for Allerød langt mere alvorlige. Her er der nemlig sket en stigning på næsten 48 procent sammenlignet med sidste år - som var Danmarksrekord - og det er dybt foruroligende.

"Vi er nødt til at gøre noget for at stoppe denne alarmerende udvikling," siger borgmester Jørgen Johansen og fortsætter:

"Et indbrud er ikke bare et indbrud. Det er en krænkelse af et hjem og et indbrud i selve følelsen af tryghed. Og det hverken kan eller vil vi i acceptere."

Indbruddene i Blovstrød er faldet
Sidste år viste det sig samtig at indbruds-procenten i Blovstrød var dobbelt så stor som i resten af Allerød Kommune, men i de sidste par måneder er der til gengæld sket et væsentligt fald.Gitte Damgård - fra 'Sikker i Blovstrød' - siger således: "Det ser ud til at oktober har været en god måned for os i Blovstrød hvad angår indbrud.

  • Ingen indbrud – mod 10 sidst år i samme måned.

  • I september i år havde ‪vi 3‬ indbrud - mod 8 i 2015."

Gitte Damgård slutter: "Rigtig mange er nu med på Nabohjælpsystemet. I dag er tallet for Blovstrød 529, og dermed rigtig mange husstande, og vi fortsætter arbejdet med at få endnu flere med, og desuden er der netop nu også oprettet flere Næralarm-grupper."

Ønsker du også  at være med på nabohjælp-systemet (der er gratis), så meld dig til her: www.Nabohjælp

Ønsker du at være med i en Næralarm-gruppen, så kontakt Næralarm, og læs også mere via hjemmesiden: www.Næralarm.dk