Begyndere i alle aldre gennemførte Eremitageløbet

Vel overstået 'eksamen' hos Blovstrød Løverne

Omkring 150 personer i alle aldre startede en ny livsstil ved at tilmelde sig Blovstrød Løvernes løbetræning for begyndere. Arkivfoto: AOB

I foråret startede cirka 150 personer i alle aldre en ny livsstil ved at tilmelde sig Blovstrød Løvernes løbetræning for begyndere. Det skriver allerødnyt.dk og fortsætter:

Starten gik den  9. april, og nøjagtig et halvt år senere blev begyndertræningen afsluttet med 'den store eksamen' i form af deltagelse i det traditionsrige Eremitageløb.

Var oprindelig skeptiske
"Alle var rigtig glade for at have gennemført, og for mange var det en stor personlig triumf, idet mange i foråret havde været skeptiske, da man hørte klubbens målsætning om at deltage i Eremitageløbet," beretter Blovstrød Løverne og tilføjer:

Ser frem til nyt begynderhold
"Mange af begynder-løberne kunne faktisk ikke løbe 100 meter, da de startede, men kunne - efter at have fulgt træningen i et halvt år - løbe 13,3 km. Det er godt gået - og løbet - og klubben ser frem til igen i foråret 2017 at tage imod et hold nybegyndere."