Så kommer der cirkus til Blovstrød

Mandag, den 3. juni stiller Cirkus Arli sit telt op på det grønne område ved Vestervang.

Så kommer Cirkus Arli til byen. Foto: Flemming Nyberg/AOB

CIRKUS Også i år kommer Cirkus Arli tidligt til Blovstrød. Før i tiden blev cirkusteltet først opsat i august måned, men i år bliver der allerede cirkus i byen på mandag, den 3. juni, og forestillingen begynder kl. 17:00. Som sædvanligt rejses teltet på det grønne område på hjørnet af Vestervang/Humlemarken.

I 54 år har familien Arli turneret rundt i det danske land med deres cirkus. Hvert år besøger de mere end 100 byer og giver over 150 forestillinger. Sæsonen starter primo april og slutter ultimo august.

Også i år stiller Cirkus Arli sit telt op ved Vestervang på 'Det grønne område'. Arkivfoto: Flemming Nyberg/AOB

Forestillingen
Cirkus Arli er et vaskeægte familiecirkus for hele familien og er ligeledes specielt egnet til mindre børn.

Mange har haft deres allerførste cirkusoplevelse i netop Cirkus Arli og kommer nu med deres egne børn og børnebørn for at videreføre en hyggelig tradition.

I cirkusforestillingen anvendes der ikke voldsomme, skræmmende effekter, og den intime stemning, som man oplever i cirkusteltet, er noget for alle generationer.

Forestillingens varighed er 1 time og 40 minutter.

Man kan læse meget mere om Cirkus Arli HER.


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET