Der køres alt for stærkt - også på Høveltevej. Hvilket har fået kommunen til at opsætte fartmålere.
FARTMÅLERE På Høveltevej, som bl.a. betjener Høvelte Kaserne, må men maksimalt køre 50 km/t, hvilket næsten aldrig bliver overholdt. Det har nu foranlediget kommunen til at opsætte fartmålere i begge ender af vejen, hvilket man forventer vil have en positiv effekt.
En halv løsning
I samme forbindelse kan det dog undre, at kommunen på Sortemosevej - hvor bl.a. Allerød Privatskole ligger - kun har opsat fartmålere, når man kommer fra Kongevejen - men ingen målere er opsat i modsatte ende ud for ATP. Det må siges at være en halv løsning.
Falsk Tryghed
Og - når vi nu er i gang: Vedr. T-kydset ud for Spejdergrunden skriver en af vores læsere bl.a.: “Man må meget håbe, at overgangen på Sandholmgårdsvej ud for spejdergrunden, også bliver forbedret med f.eks. fartmålere. Det er mere end almindelig sjældent, at bilerne holder tilbage ved forgængerfeltet - også når det er børn, der står og venter.
Blovstrødborgeren slutter: “De etablerede bump og hahastighedsnedsættelsen på et meget begrænset stykke har absolut ikke haft nogen effekt, så det at ‘der er blevet gjort noget’ giver bestemt kun en falsk tryghed.”
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET