ATP flytter de næste to år en stor gruppe medarbejdere til Sortemosevej 2.
FLYTTEDAG I en pressemeddelelse skriver pensionskassen ATP: Den 1. oktober flytter ca. 220 ATP-medarbejdere fra Hillerød til Blovstrød på Sortemosevej 2.
På grund af en ombygning og modernisering af ATP’s hovedsæde i Hillerød er det i en periode ikke muligt at benytte hele huset. Det betyder, at der skal findes et andet arbejdssted til de pågældende medarbejdere i de kommende to år, frem til ombygningen i Hillerød forventes at være færdiggjort.
Pernille Vastrup, CFO i ATP og styregruppeformand for byggeprojektet fortæller: ”Selv om det ikke er optimalt at flytte arbejdssted, synes jeg, at vi har fundet en god løsning ved at flytte vores kolleger til Blovstrød, hvor ATP i forvejen er til stede på Sortemosevej 2. Vores kontor her ligger i gåafstand til Allerød Station, og samtidig har vi her pladsen til at huse medarbejderne.”
De 220 medarbejdere har hidtil siddet i ‘Udbetaling Danmark’s afdeling i Hillerød, som er en del af ATP-koncernen. De er udpeget til at flytte, fordi ‘Udbetaling Danmark’ i forvejen har andre afdelinger i Blovstrød.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET