Har man lyst til at prøve kræfter med den nye sportsgren, så mød op i Blovstrød-hallen, hvor der spilles pickleball hver fredag.
PICKLEBALL I disse uger har Blovstrød Tennis Klub haft spændende besøg, hvis man har et godt øje til den hurtigvoksende sport pickleball.
Pernille Halbro er dansk-amerikaner og bor til daglig i USA, men er på ferie i Danmark. I USA fungerer Pernille Halbro som træner i pickleball, som nu har over otte millioner aktive spillere.
I Danmark er sporten endnu kun i startfasen, hvorimod den i Sverige er ved at udkonkurrere idrætsgrene som paddletennis.
Pernille Halbro kunne således dele ud af sin store erfaring og give gode råd til klubbens træner og øvrige spillere.
Prøv pickleball i Blovstrødhallen
Har man lyst til at prøve kræfter med den nye sportsgren, er man velkommen til at møde op i Blovstrødhallen, hvor der spilles pickleball hver fredag kl. 17:00-19:00.
FAKTA:
Pickleball er en relativt ny sport, der er opstået af andre discipliner med ketsjere. Den har sin oprindelse i USA, men er allerede nået til mange andre lande. Det er en sport, der spilles på en badminton-lignende bane med en lav nethøjde. Sporten anses derfor som en blanding af tennis, bordtennis og badminton. Pickleball spilles med to eller fire spillere, hvor der bruges en let plastik bold med huller og specielle pickleball bats til at spille med.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET