H.M. Dronning Magrethe besøger også Blovstrød

Børnene fra Blovstrød Børnehus vil tage mod dronningen med flag ved indkørslen til NIRAS.

Kl. 12:20: Dronningen skal spise frokost og se ingeniørvirksomheden NIRAS i Blovstrød, hvor børnene fra Blovstrød Børnehus vil tage imod hende med flag langs indkørslen til virksomheden. Foto: NIRAS

DRONNINGEBESØG Som bekendt gæster H.M. Dronning Margrethe Allerød Kommune tirsdag den 12. september. Besøget starter på rådhuset, hvor dronningen modtages officielt foran rådhuset klokken 10:00.

Det samlede program for dronningens besøg ser ud som følger:

10:00 Allerød Rådhus. Dronningen modtages af publikum og velkomstkomite med faneborg. Den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller ude foran rådhuset.

11:10 WS Audiology (tidl. Widex). Efter rådhuset besøger dronningen den store høreapparatvirksomhed i Lynge.

11:45 Lynge Skole. Her skal dronningen overvære uddrag af en morgensamling, hvor en ny skolesang er komponeret til lejligheden.

12:20 Niras. Dronningen skal spise frokost og se ingeniørvirksomheden i Blovstrød, hvor børnene fra Blovstrød Børnehus vil tage imod hende med flag langs indkørslen til virksomheden.

14:15 PP Møbler. Her er der rundvisning på værkstedet hos den familieejede snedkervirksomhed, der har fremstillet 400 taffelstole, som dronningen fik i gave på sin 80 års fødselsdag.

14:50 Mungo Park. Dronningen skal se et uddrag af forestillingen Den allersidste dans sammen med inviterede fra Allerøds civilsamfund.

15:45 Lillerød bymidte (Øen). Folkefest, hvor hele Allerød kan tage afsked med dronningen. Repræsentanter fra Allerøds frivillig- og foreningsliv vil medvirke i en afskedsforestilling.

16:20 Dronningen forlader Øen og Allerød.

19:30 Fredensborg Slot. Dronningen afslutter dagen med en reception for indbudte gæster.


Meteorologerne har den pågældende dag lovet sol og op til 24 grader - og det satser vi så alle på!

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET