TV-optagelser på Blovstrød Kro

Så er der igen gang i optagelserne til serien MINKAVLERNE på Blovstrød Kro.

Et klip fra Blovstrød Kro, hvor der i øjeblikket er optagelser til 4. sæson af Minkavlerne. Foto fra tidligere scener i serie.

TV-OPTAGELSER Det har i denne uge vrimlet med skuespillere og tv-folk inden for på Blovstrød Kro - man er nemlig i gang med at optage scener til den ny sæson af den populær TV2-serie ‘Minkavlerne’ på kroen.

De klassiske krolokaler har fast inventar i tv-serien, og i den forbindelse forklarer kroejeren, David Frøkjær Jensen, at serien foregår i Nordjylland, men de gamle klassiske rammer i Blovstrød Kro passede til det, holdet bag serien gerne ville have.

Indvendige del malet om
Han fortæller endvidere, at på grund af optagelserne blev de nødt til at male hele den indvendige del af kroen om. "Vi havde faktisk lige malet den i en lysere beige-agtig farve, men fordi den indvendige del havde været rød i første sæson af serien, blev vi nødt til at male den om, så den fik den samme tidligere farve igen.”

Starten af 4. sæson kan ses til april på TV 2 Zulu og allerede på søndag, den 27. marts på TV 2 Play.

Minkavlernes rolleliste tæller blandt andre store danske navne som Kirsten Lehfeldt og Niels Hausgaard.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET