Hvis du holder øje med naturen, kan du snart - og allerede nu - se de første tegn på forårets komme.
FORÅRSTEGN Januar og februar er som bekendt vintermåneder – først i marts bliver det ifølge kalender og natur forår. Men klimaændringerne gør, at forårstegnene kommer tidligere og tidligere. Solen står stadig meget lav over horisonten, men siden vintersolhver (den 21. december) er solhøjden dog forøget fra ca. 10 grader til nu 20 grader, og de milde februardage har kickstartet de første forårstegn - og nu kommer der mere ‘fornuftigt’ varmt vejr!
Hvis man går en tur i sin have, vil man se, at de første erantis er fremme, og vintergækkerne er godt på vej. Det varer heller ikke længe før også de første krokus begynder at give farvespil i den endnu grå vinterhave. Pilens hanblomster (gæslinger) er hist og her også fremme. Og selv slyngplanten klematis har fået sine første forårsskud.
Vores fotograf var en tur i haven og fangede de første forårstegn.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET