Optiker tilbyder gratis beskyttelsesbriller til børn.
BESKYTTELSESBRILLER Nu nærmer vi os også snart nytåret, hvor rigtig mange vil fejre indgangen til 2024 med masser af nytårsfyrværkeri. I den forbindelse tilbyder ‘Nyt Syn Brillehuset’, M D Madsensvej 4 B, gratis beskyttelsesbriller til børn som sikkerhedstiltag til nytårsaften fra nu i dag, mandag den 11. december.
Ifølge indehaverne, Karina Mikkelsen og Jakob Grabas, kan farlige situationer nemt opstå, hvis man ikke er forsigtig. Beskyttelsesbrillerne kan afhentes gratis i butikkens åbningstider, indtil lageret er tomt.
Der udleveres maksimalt tre briller per kunde. Åbningstiderne er mandag til fredag kl. 9:30-18:00 og lørdag kl. 10:00-14:00.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ JULEHJERTET