Så blev der varmet op til jul i Blovstrød

I går blev første søndag i advent fejret med gudstjeneste i Blovstrød Kirke og med stemningsfuld indbæring af adventskrans og lys.

Mange havde trodset kulden og var mødt op, for at se juletræet blive tændt, og samtidig fik man lunet sig ved dejlig varm julegløgg og æbleskiver. Foto: Flemming Nyberg/AOB

FØRSTE SØNDAG I ADVENT Der var mange, som i går var mødt op for at se juletræet blive tændt på sognegårdspladsen og fejre den første søndag i advent. Forinden var der gudstjeneste, hvor det var juniorkonfirmanderne, som startede med at bære lys ind. Og lysene var faktisk lommelygter, som de havde fået i gave for at gennemføre forløbet. På lommelygterne var et citat fra Bibelen, om at Gud vil vise os vej gennem livet.

Juniorkonfirmanderne havde øvet et lille krybbespil, som de havde glædet sig til at vise for menigheden. Alle var med: hyrder, en gravid Maria, som undervejs fødte det lille Jesusbarn, Josef, kejser Augustus osv. Tre dygtige fortællere kunne lige nøjagtigt anes bag talerpulten på prædikestolen og sørgede for at alle kunne følge med i fortællingen, og undervejs optrådte alle juniorkonfirmanderne som kor - og det gjorde de virkelig godt - sikke en energi!

Samtidig med gudstjenestens afvikling blev der live-streamet, så junior-konfirmandernes forældre kunne følge med i forestillingen på en storskærm i sognegården, mens der blev gjort klar til æbleskiver og gløgg.

I ventetiden - inden træet på forpladsen blev tændt - spillede FDF-orkestret de traditionelle julesange, og efterfølgende blev der serveret varm julegløgg, saftevand og æbleskiver for de mange fremmødte både uden for på forpladsen og inde i sognegården.

Gudstjenesten startede med, at juniorkonfirmanderne bar lys ind. Og lysene var faktisk lommelygter, som de havde fået i gave for at gennemføre forløbet. Foto: Flemming Nyberg
/AOB

Juniorkonfirmanderne havde øvet et lille krybbespil, som de havde glædet sig til at vise for menigheden. Undervejs optrådte alle juniorkonfirmanderne også som kor - og det gjorde de virkelig godt - sikke en energi! Foto: Flemming Nyberg/AOB

Under gudstjenesten var det Ulla Kappel, som spillede på orglet og Stella på klaver. Foto: Flemming Nyberg/AOB

I ventetiden - inden juletræet på forpladsen blev tændt - spillede FDF-orkestret de traditionelle julesange. Foto: Flemming Nyberg/AOB

Der blev serveret varm julegløgg, og saftevand samt æbleskiver for de mange fremmødte både uden for på forpladsen og inde i sognegården. Foto: Flemming Nyberg/AOB


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET