Borgmestertræffetid - uden forudgående aftale

Borgmestertræffetid er en åben invitation til et møde mellem borger og borgmester på rådhuset.

Fra den 16. januar kan man hver mandag møde borgmester Karsten Längerich til en uformel drøftelse på rådhuset. Arkivfoto: Flemming Nyberg/AOB

BORGMESTERMØDE Siden 2018 har Allerød-borgere kunnet møde borgmester Karsten Längerich til en uformel drøftelse uden tidsbestilling.

Der har tidligere været borgmesterkaffemøder i henholdsvis Lynge, Lillerød og Blovstrød med et møde en gang om måneden om torsdagen. Men fremover er der nu mulighed for at træffe borgmesteren hver mandag, kl.16:00 på Allerød Rådhus. Undtaget er dog i rådhusets lukkedage og i skolernes ferier. Den nye ordning træder i kraft fra mandag, den 16. Januar.

Der deltager ikke medarbejdere fra Forvaltningen til møderne. 

Personlige sager kræver tidsbestilling Hvis du ønsker at drøfte en personlig, konkret sag, bedes man dog bestille tid i kommunens åbningstid på kommunens hovednummer 48100100 eller skrive via sikker mail til kommunen@alleroed.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET