Hvis kommunen vil bevare kapellet i Blovstrød, skal det vedtages gennem en ændring af den eksisterende lokalplan.
Den 15. juni havde LAFAK en rundvisning i Blovstrød, hvor man bl.a. var gennem Blovstrød kirkegård og så på kapellet. Foto: Flemming Nyberg/AOB
DEBAT AOB har modtaget et debatindlæg fra kirkeværge, Tage V. Andersen, som skriver:
“Som det blev anført i AOB i går LÆS HER, er det rigtigt, at der fra LAFAK’s side (Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune, red.) har været et ønske om at bevare Blovstrød Kirkes kapel. Ønsket er mere specifikt kommet fra datteren af den arkitekt, Georg Jensen, der i 1960 har tegnet kapellet.
Menighedsrådet har både til hende og til LAFAK fremsendt en redegørelse med baggrunden for hvorfor man gennem en 4 år lang planlægningsproces er kommet frem til den nu af de kirkelige myndigheder godkendte løsning.
Vi synes, at det er underligt, at LAFAK - der har kæmpet for at kommunen burde lave et samlet ”kommune- atlas” over bevaringsværdige bygninger for at have et fagligt prioriteringsgrundlag, og undgå slagsmål om enkelttilfælde ud fra personlige interesser - i Blovstrød, hvor man netop i lokalplanen har lavet en sådan samlet oversigt over hvilke 26 ud af lokalplanens 58 bygninger der er bevaringsværdige, så alligevel starter et sådant slagsmål om en af de bygninger, der netop ikke er udpeget som bevaringsværdig.
Hvad er så formålet med at have en samlet oversigt?
LAFAK har prisværdigt samlet en masse værdifuldt materiale om fortiden i Allerød Kommune, herunder også et arkiv over de bygninger Georg Jensen har tegnet her.
Det omfatter mindst 107 bygninger. Er de så alle bevaringsværdige, fordi de er tegnet af Georg Jensen? En sådan synsvinkel er naturligvis ikke holdbar.
Hvis en bygning formelt skal være bevaringsværdig, så skal den efter § 17 i Bygningsfredningsloven (som er den lov der definerer om noget er bevaringsværdigt) enten være optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan, eller være omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan. Og det er Blovstrøds nuværende kapel ikke.
Så hvis kommunen vil bevare kapellet, skal det vedtages gennem en ændring af den eksisterende lokalplan.
Det skal så efter Planloven ske inden 1 år; men fra hvornår skal denne frist på 1 år så regnes?
Er det fra første gang sagen blev rejst overfor kommunen den 30.1.2000 og man herfra fik en anbefaling om at klare varmeforsyningen med en varmepumpe, eller fra ansøgningen hos de kirkelige myndigheder den 27.11.2020, eller fra den 24.3.2022, hvor ansøgningen til kommunen blev fremsendt, efter at man fra kommunen havde fået at vide, at man skulle lave en officiel ansøgning hos kommunen.
Og hvis kommunen når det inden for fristen, så har man altså de kirkelige myndigheders afgørelse, der med baggrund i Lov om kirker og kirkegårde har godkendt nedrivningen af kapellet og bygning af et nyt, overfor en kommunal afgørelse, der siger det modsatte.
Hvilken afgørelse skal menighedsrådet så rette sig efter? Er det i orden at slå plat eller krone?
Uanset hvad, vil menighedsrådet, når en ny regering er kommet på plads, gennem Helsingør stift, bede Kirkeministeriet om at få lovgivningen på dette punkt nærmere afklaret.
Eller for at bruge en omskrivning af ”valg”sproget for en kendt politiker fra Allerød: “Væk med skøre regler på byggesags-området. Ind med rimelighed og fornuft.”
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET