Militæret skyder i skoven

Uden at advare Blovstrød Skole eller andre har forsvaret holdt skydeøvelse i Tokkekøb Hegn, som ikke hører til forsvaret.

Næsten hver dag er skolebørnene en tur i Tokkekøb Hegn, men i går fik børnene en forskrækkelse og nogle blev ret bange, da miltæret begyndte at skyde - dog med løst krudt. Arkivfoto: Flemming Nyberg/AOB

Næsten hver dag er skolebørnene en tur i Tokkekøb Hegn, men i går fik børnene en forskrækkelse og nogle blev ret bange, da miltæret begyndte at skyde - dog med løst krudt. Arkivfoto: Flemming Nyberg/AOB

BEKYMRENDE Et forældrepar fortæller til AOB: ”Der kom en bekymrende besked fra børnenes lærer på Blovstrød Skole til forældrene til børnene i indskolingen i går, om at forsvaret var ude og skyde i Tokkekøb Hegn. Tilsyneladende helt uden at advare skolen om at de var der, til trods for at skolen nærmest er der hver dag. 

Vi synes at det er slemt nok at være udsat for krigslyde til dagligt fra øveterrænet, men at vores børn nu også skal udsættes for det i skoven, som ikke hører til forsvaret, er ikke acceptabelt. Som det mindste kunne man forvente, at forsvaret aktivt kommunikerede deres øvelser til de omkringliggende institutioner, når øvelserne foregår på offentlig grund, men der har ikke været nogen form for kontakt. På den måde kunne skolen helt undgå at bruge skoven den dag. 

Desværre er der heller intet at finde på Forsvarets hjemmeside om Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads og Skydebaner udover de sædvanlige månedsskemaer – det vil sige ikke noget om gårsdagens øvelser i Tokkekøb Hegn.” 

Forældrene modtog nedenstående skrivelse fra læreren fra Blovstrød Skole:

Skærmbillede 2021-09-08 kl. 16.35.07.png


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET