En borger protesterer i et debatindlæg mod at bygge på ‘Den grønne kile’ nord for Sortemosevej.
Det er disse arealer, man ønsker at bebygge, men hvor Niels Kirkegaard protesterer og siger: “Ny Allerødgårds jorde skal forblive åbent landskab. Jeg ønsker frit udsyn til Ny Allerødgård fra alle sider”. Foto: AOB
DEBAT En af AOBs læsere, Niels Kirkegård, havde i fredags et debatindlæg i Frederiksborg Amtsavis og i går i alleroednyt.dk om forslaget om at etablere bebyggelse på en del af ‘Den grønne kile’ nord for Sortemosevej.
Niels Kirkegaard skriver: “Det er ‘No go’ for byggekraner og gravemaskiner på jordene nord for Sortemosevej i Blovstrød. Ny Allerødgårds jorde skal forblive åbent landskab. Ikke engang et redskabsskur skal tillades, hvis det stod til mig.
Derfor er jeg lodret modstander af Socialdemokratiets forslag om at opføre et bofællesskab på arealet mellem Sortemosen og Ny Allerødgård, som S skrev i Frederiksborg Amtsavis den 12. april. For det første overskrides den magiske grænse at bygge nord for Sortemosevej. I Kommuneplan 2017 og Planstrategi 2019 er det udlagt som landzone. For det andet respekterer S ikke den skovbyggelinje på 300 meter, som kommunen selv har besluttet. Og for det tredje ser S gladeligt bort fra, at den nærliggende Allerød Sortemose på 13 ha. har været beskyttet af en naturfredning siden 1940.”
Der løber en skovbyggelinje i en afstand af 300 meter fra skoven. Mellem skoven og skovbyggelinjen må der i følge naturbeskyttelseslovens § 17 ikke placeres bebyggelse, såsom bygninger, skure, campingvogne, mm. Grafik: AOB
Flere områder, hvor der kan etableres bofællesskaber
Niels Kirkegaard skriver videre: “Initiativgruppen bag bofællesskabet fortjener imidlertid en perfekt grund til dens formål, som beriger lokalsamfundet. Borgmesteren har allerede været i dialog med initiativgruppen og udpeget flere områder, hvor der kan etableres bofællesskaber. Grundene har god beliggenhed og vil især være attraktive for naturelskere.
For mig har det stor betydning, at Blovstrød udvikler sig selvstændigt og bevarer sin egen identitet som lokalsamfund. Blovstrød og Lillerød skal holdes adskilt ved en grøn kile, så byerne ikke vokser sammen gradvist.
Da jeg i 1982 blev lærer ved Blovstrød Skole, var der kun dyrket agerjord vest for Kongevejen. Men så begyndte det, den omvendte salamimetode. I strid med regionsplanen tillod miljøministeren, at IBM kunne bygge et domicil på hjørnet af Kongevejen og Sortemosevej, dog skulle byggeriet sænkes ned i terrænet og begrænses i højden, så der fortsat var udsyn til skovbrynet.
Dengang i 80’erne frygtede mange, at IBM ville blive en glidebane, men heldigvis har vi undgået det i 35 år. Niras har siden overtaget komplekset. I mellemtiden er den gamle proprietærgård, Ny Allerødgård, blevet kraftigt moderniseret af Sjælsøgruppen (den nuværende Allerød Privatskole).
I dag ejes jorden af Allerød Kommune og dyrkes økologisk, fordi byrådet har besluttet det. Dvs. at borgerne må leve med en svag gylleduft et par dage om året, når jorden gødes. Vi kan selvfølgelig droppe gødskning og alene dyrke jorden ekstensivt på næringsfattig jord. Gerne med høslæt, som er en forholdsvis nem form for planteavl. Allerhelst så jeg græssende kreaturer i det antal, som en næringsfattig jord kunne bære. For den sags skyld kunne store dele udlægges som vild natur uden at springe i skov. Ideerne er mangfoldige, og derfor må vi forhandle om det.
Men ‘nej’ til en hver form for beton. Jeg ønsker frit udsyn til Ny Allerødgård fra alle sider. Det åbne landskab har en herlighedsværdi i sig selv og minder os om, at vi også er et landbrugsland.”
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET