Figuren har ikke nogen relation til den tidligere smedje eller Blovstrød.
HISTORIE I slutningen af februar måned skrev vi bl.a. om en lille historie om den mystiske abe-figur, som var placeret i området ved Blovstrød Byvej, og som man på et foto kunne se i et buskads op ad et planeværk LÆS HER. Vi spurgte om der var nogen, som havde kendskab til historien bag denne figur.
En borger har en forklaring og skriver følgende til AOB: “Jeg vil blot gøre jer opmærksom på, at figuren er ny og fra 2018. Den kom til Blovstrød, da ejeren af på Bakketoppen 4 flyttede sammen med sin kæreste, og han havde denne figur med. Ingen i grundejerforeningen Toppen var interesseret i, at have figuren stående, så aben blev ‘gemt væk’. Den har ikke nogen relation til den gamle smedje eller til Blovstrød, og figuren blev flyttet et par gange, men endte omme ved Kongevejen. I dag ved jeg ikke, hvor den befinder sig.”
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET