Bliv medlem af ‘Dæmpegårds venner’ og deltag i foreningens eftermiddags-arrangement på skovridergården den 11. december.
Eftermiddags seminar på Dæmpegård
Som AOB tidligere har beskrevet, har Dæmpegård i fem uger summet af liv og hektisk aktivitet, mens 71 arkitektstuderende har opmålt og undersøgt gården LÆS HER. Bestyrelsen er meget spændte på, hvad de har fundet ud af, og derfor er det med stor fornøjelse, at man nu kan invitere alle medlemmer af foreningen til et eftermiddags-arrangement om Skovridergårdens potentiale lørdag, den 11. december kl. 13:00-14:30.
Dagens program:
‘Velkomst & Vision for fremtidens Dæmpegård’ ved Lisette F. Thamdrup, formand Foreningen Dæmpegårds Venner.
‘Transformation af kulturarv. Derfor skal Dæmpegård restaureres og revitaliseres’. Professor, Det Kongelige Akademi, Christoffer Harlang.
‘En øjenvidneberetning fra Dæmpegård’ Seniorforsker & museumsinspektør Ulla Kjær.
Foreningen har nu 235 medlemmer, og man forventer, at man blive ca. 150 personer ved arrangementet.
Svar fra Miljøministeren
Foreningens formand, Lisette F. Thamdrup, oplyser endvidere: Som tidligere nævnt skrev vi til Miljøminister Lea Wermelin og bad om, at Naturstyrelsen får det nødvendige mandat til at indgå en samarbejdsaftale, hvor Dæmpegård overdrages vederlagsfrit (eller tilnærmelsesvis vederlagsfrit) til Dæmpegårdfonden.
Miljøministeren har svaret positivt tilbage, at hun har bedt Naturstyrelsen mødes med os for at diskutere mulighederne for evt. køb af Dæmpegård via ‘aktstykke’ uden offentligt udbud. Vi er spændt på, hvad det reelt betyder, og forhåbentlig bliver vi meget klogere, når vi mødes med Naturstyrelsen i næste uge.
Status på Allerød Kommune
Lisette F. Thamdrup fortæller samtidig, at foreningen har haft foretræde for Allerød Kommunes økonomiudvalg, som umiddelbart er positivt indstillet overfor idéen om oprettelse af en Dæmpegårdfond, hvor kommunen får en rolle. Sagen behandles yderligere på diverse møder i kommunen i december måned.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET