De arkitektstuderende, der har haft deres daglige gang i over en måned i og omkring Dæmpegård, er nu flyttet tilbage til arkitektskolen.
HELT STILLE Der er blevet helt stille omkring Dæmpegård i Tokkekøb Hegn, efter at de 71 arkitektstuderende, der har haft deres daglige gang i over en måned, men nu er flyttet tilbage til arkitektskolen LÆS HER.
De studerende er ikke færdige med Dæmpegård, men de har nu afsluttet den såkaldte fysiske ’undersøgende fase’ af deres semesterprojekt, hvor det krævede, at de var til stede for bogstavelig talt at opmåle hver en detalje af gårdkomplekset. Det skriver Allerød Nyt og uddyber:
De studerendes arbejde kan bidrage til, at man, når/hvis Dæmpegård bliver bevaret, kan tage stilling til, hvordan gården skal restaureres.
Huset har været i gang i flere århundreder og tilpasset sig. Nu kommer der, forhåbentlig, en ny tid, hvor de studerende kan være med til at fastslå, hvad der har virkelig stor værdi, og hvad man derfor ikke skal røre ved, og hvor man godt kan udvikle stedet.
De 71 studerende skal med semesterprojektet i sidste ende komme med deres bud på en fremtidig anvendelse af Dæmpegård.
En af de studerende, Ida Paaske, siger til Allerød Nyt: “Her er så hyggeligt og idyllisk, og så er det spændende, at det ligger midt ude i ingenting. Det er utroligt, at det ikke er taget i brug.”
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET