Copenhagen Harmonists ved søndagsgudstjenesten

Kvartetten vil på søndag levere en musikalsk garniture under gudstjenesten.

Kvartetten Copenhagen Harmonists fotograferet foran Blovstrød Kirke. Foto: Copenhagen Harmonists

Kvartetten Copenhagen Harmonists fotograferet foran Blovstrød Kirke. Foto: Copenhagen Harmonists

KLANGBUND Blovstrød Kirke får igen besøg af kvartetten Copenhagen Harmonists ved søndagsgudstjenesten den 27. september klokken 10:00.

Kvartetten, der for kort tid siden sang Bellmans viser i sognegården LÆS HER, vil denne gang levere en musikalsk garniture under søndagens gudstjeneste.

Sognepræst Mathias Harding fortæller i en pressemeddelelse: "Kirkesanger Niels Moltved og hans kvartet har tidligere vist, at de virkelig formår at bidrage positivt til gudstjenestens musikalske del, både når de synger solo, og når de udgør klangbunden i den fælles salmesang."

Kvartetten vil fortrinsvis udgøre menighedssangens klangbund, men der bliver alligevel plads til det mere soloprægede.

"Vi skal blandt andet synge Niels Brunses "Røde æbler og gulnende blade" fra sanghæftet "Et dusin danske sange". Det er nogle helt vidunderlige sange, som jeg første gang stiftede bekendtskab på et kursusophold ved Seniorhøjskolen. Her var Erling Lindgren og Erik Sommer dirigenter. Begge har forfattet melodier til sanghæftet," fortæller Niels Moltved i pressemeddelelsen.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET