Kommunen har udsendt nye retningslinjer for husholdningsaffald.
Vidste du, at du godt må komme papkartoner til mælk og juice samt snavset konservesdåser og stanniolpapir i posen for husholdningsaffald? Foto: Allerød Kommune
HUSHOLDNINGSAFFALD Allerød Kommune har udsendt et nyt regulativ for husholdningsaffald, som blev fremlagt til orientering for Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget ved sidste møde. Regulativet er allerede gældende fra den 06. maj i år.
Det lød tidligere bl.a., at konservesdåser skulle vaskes helt rene og leveres som ‘metal’, men dette krav er åbentbart blevet lempet, ligesom det nu også er tilladt at komme mindre mængder skår af porcelæn og keramik i posen for husholdningsaffald.
I regulativet står der bl.a.: Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Allerød Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald.
I regulativet er følgende oplistet:
Dagrenovation omfatter f.eks.:
vegetabilsk og animalsk køkkenaffald
papkartoner til mælk, juice og lignende
snavset papir, pap og plast
snavsede konservesdåser
stanniolpapir
sod og aske
bleer m.m.
mindre mængde strøelse fra mindre kæledyr
mindre mængde skår af porcelæn og keramik
Men dagrenovation omfatter ikke:
farligt affald
glasemballage til genanvendelse
papir til genanvendelse
pap til genanvendelse
plastemballage til genanvendelse
metalemballage til genanvendelse
storskrald
haveaffald
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET