Alarm skræmte tyve væk

Midt på dagen blev to tyve overrasket over, at tyverialarmen gik i gang.

Da politiets patruljevogn nåede frem, var de to tyve flygtet ad Humlemarken mod vest. Temafoto

INDBRUDSFORSØG I går - onsdag - modtog Nordsjællands Politi omkring middag en anmeldelse om indbrud i en villa på Humlemarken her i Blovstrød. To mænd, der vurderes at være indbrudstyvene, var cirka et kvarter tidligere flygtet fra stedet pga. tyverialarmen og da de samtidig blev opdaget.

Da de to mænd, der beskrives som yngre, brød ind i boligen, aktiverede de samtidig husets alarm, som hidkaldte naboerne. Alarmen fik naboerne til at undersøge, hvad der skete på adressen, og da naboerne kom, stak de to mænd af fra stedet. De løb ad Humlemarken i den vestlige retning.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET