Teglskovshusene bliver til leje

Oprindeligt lød det, at der var tale om ejerlejligheder - men det bliver nu lejeboliger.

Rækkehusene er i to etager og til alle boliger hører der eget skur og fri parkering. Illustration fra brochurematerialet

LEJEBOLIGER Der er tale om 44 rækkehuse, som ligger på adressen Teglhaven 1 – 87. Der er indkørsel fra Sortemosevej forbi XL-Byg. Alle boliger er i to etager med samme areal i stueetage og på 1. salsplan. Boligerne er mellem 92 – 118 m2, og til alle boliger hører der eget skur og fri parkering.

Fra brochurematerialet lyder det bl.a.: “Teglskovshusene er for alle, der drømmer om en kvalitetsbolig i et dejligt naturområde – uden at skulle undvære bylivet. Med kort afstand til Allerød og landsbyen Blovstrød tilbyder Teglskovshusene en unik mulighed for en dejlig lejebolig med tryghed, natur og Allerøds indkøbsmuligheder, skoler og foreningsliv lige om hjørnet. Her får du det bedste fra land og by i det smukke Nordsjællandske landskab og her er plads til både privatlivet og fællesskabets glæder i et hyggeligt nabolag.

Boligerne er designet med optimal planløsning for øje, og med så mange værelser som muligt. Selv de mindste af boligerne har 3 værelser. Udelivet kan nydes på private terrasser, der sikrer, at den enkelte har sit eget frirum. Mellem bygningerne er en naturlegeplads, som er et naturligt samlingssted.”

Mellem bygningerne er en naturlegeplads, som er et naturligt samlingssted. Illustration fra brochurematerialet

Det er ‘NX Ejendomsudvikling ApS’ fra Hellerup, der står bag opførelsen af bebyggelsen, og det er ‘E3 Holding’, som forestår udlejningen af rækkehusene. Man kan kontakte Lene Meldahl Kristoffersen, hvis man har spørgsmål eller ønsker at leje en bolig eller få en fremvisning. Telefon: 30 20 80 80.

Der er tale om 44 lejeboliger, som er placeret længst mod vest op mod S-banen. På planen markeret med gult. De hvid-markerede boliger - ca. 100 almene boliger - vil senere blive opført af Lejerbo. Illustration: Fra lokalplanen med tilføjede tekster og farvemarkering: AOB

Der er tale om 44 lejeboliger, som er placeret længst mod vest op mod S-banen. På planen markeret med gult. De hvid-markerede boliger - ca. 100 almene boliger - vil senere blive opført af Lejerbo. Illustration: Fra lokalplanen med tilføjede tekster og farvemarkering: AOB


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET