Gå en tur op til Blovstrød Kirkes port i påskedagene og se, hvad påsken handler om.
PÅSKEVANDRING Nu kan du komme på påskevandring ved Blovstrød Kirke, som har lagt en 22 meter lang påskedug ud - fra kirkegårdslågen og op til kirkeporten. Den lange dug beskriver, hvad påsken handler om.
Gå igennem påskedagene!
Sognepræst Kristine Krarup Ravn fortæller: “Med denne påskedug - der er en meter bred og 22 meter lang - har vi forsøgt at lave en vandring, hvor vi med vores fødder oplever og gennemlever hele lidelseshistorien fra palmesøndag til påskemorgen.
Man bevæger sig på palmegrene, igennem sand, over bordet, hvor Jesus spiste sit sidste måltid med sine disciple, videre til Getsemane have, er tæt på tilfangetagelsen, afstraffelsen, på Via Dolorosa, og i korsets skygge udtrykkes vejen ind i mørket og siden, efter total mørke, et møde med opstandelsen.”
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET