‘Morskaberne’ fik stor succes med Gourmet-fredag

'Kan du ikke komme på restaurant - så kommer restauranten til dig.' Det er overskriften på ‘Morskabernes’ initiativ 'Gourmet-fredag'.

Der var en lang bilkø, da 143 kuverter skulle afhentes ved P-pladsen ud for Blovstrød Svømmehal. Foto: ‘Morskaberne’

SUCCES Som vi skrev forleden dag på AOB, havde eventbureauet her fra Blovstrød ‘Morskaberne’ i lyset af covid-19 pandemien udtænkt et nyt koncept - 'Gourmet-fredag' - i håb om på den måde at holde liv i firmaet LÆS HER.

Og det blev en stor succes, da premieren fandt sted i går, fredag. Der var nemlig 143 kuverter, der blev afhentet i den til lejligheden oprettede, udendørs 'Gourmet Drive In' ved P-pladsen ud for Blovstrød Svømmehal.

'Folk var forventningsfulde, glade og elskede idéen,' skriver indehaver af Morskaberne, Gerth Sloth Berthelsen, til Allerød Nyt. Han oplyser, at 'Gourmet-fredag' kører videre de kommende fredage.

“Folk var forventningsfulde, glade og elskede idéen,” siger indehaveren af Morskaberne, Gerth Sloth Berthelsen. Foto: ‘Morskaberne’

Konceptet går ud på, at man kan bestille en 'TapasBox' eller en 'Børnebox' via Morskabernes hjemmeside og eventuelt tilkøbe vine. Nye elementer kan komme på.

Maden kan så afhentes fredag mellem kl. 17:00 og18:00. Initiativet gennemføres i samarbejde med leverandøren Skoemagerkroen.


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET