Alle interesserede får chancen for at være med i værkstedet, hvor præstens prædiken til næste søndag bliver skrevet.
Prædikenværksted Onsdag, den 12. februar kl. 18:30 får alle interesserede chancen for at være med i værkstedet, hvor præstens prædiken til næste søndag bliver skrevet.
Sognepræst ved Blovstrød, Kirke Mathias Harding, fortæller: "Vi læser evangelieteksten til næste søndags gudstjeneste, og så er ordet ellers frit. Hvordan skal vi forstå den, og hvordan kan vi forbinde den med vores eget liv? Ja, hvad ville vi selv sige, hvis det var os, der skulle prædike? Snakken over bordet tager udgangspunkt i teksten - men det er ikke til at sige, hvor vi ender...
Evangelieteksten har det med at åbne for spørgsmål, meninger, billeder, associationer m.m."
Tovholder er sognepræst Mathias Harding.
Der vil være en let tapas-anretning til deltagerne. Det er gratis at være med, men tilmelding er nødvendig til Mathias Harding (29 88 78 15/ matha@km.dk ) senest tirsdag den 11 februar.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET