Nyt cykelstianlæg omkring Blovstrød Teglværksvej

Der er nu udarbejdet en større rapport om placeringen og udformningen af et cykelstianlæg langs Blovstrød Teglvæksvej.

Det er endnu ikke fastlagt, hvor og hvordan den fremtidige cykelsti skal placeres langs Blovstrød Teglværksvej; men nu foreligger der fire løsningsforslag, som Teknik-, Erhvervs-, Plan,- og Miljøudvalget skal tage stilling til. Foto: AOB

Det er endnu ikke fastlagt, hvor og hvordan den fremtidige cykelsti skal placeres langs Blovstrød Teglværksvej; men nu foreligger der fire løsningsforslag, som Teknik-, Erhvervs-, Plan,- og Miljøudvalget skal tage stilling til. Foto: AOB

STIPROJEKT Udbygningen med de nye boligområder i det nye del af Blovstrød har medført et behov for en cykelforbindelse fra boligområderne til bl.a. privatskolen og Lillerød. Der er forskellige muligheder for udformningen af denne forbindelse, hvilket har været baggrunden for TEPM-udvalget (Teknik-, Erhvervs-, Plan,- og Miljøudvalget) har ønsket at få udarbejdet en nærmere analyse af mulighederne.

Nu forligger der en rapport, og i undersøgelsen af fire forskellige muligheder er der skelnet mellem løsning på henholdsvis den nordlige og sydlige del af Blovstrød Teglværksvej. Dette bl.a. fordi, det med byrådets beslutning i budget 2021/22 om at afsætte midler til sti fra Blovstrød Teglværksvej til Ved Teglskoven og videre mod Allerødvej, formentlig kun vil være relevant at etablere den sydlige del af stiføring i første omgang.

Der er i rapporten samtidig beregnet anlægsoverslag på de fire forskellige løsningsmodeller, og afhængig af den valgte løsning ligger overslagene fra 1.790.000 kr. til 3.075.000 kr.

Sagen skal nu behandles i TEPM-udvalget ved næste skypemøde, som er tirsdag, den 5. januar.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET