Spændende børneinstitution står snart klar

De oprindelige intentioner fra arkitekterne har entreprenørfirmaet overholdt til sidste detalje.

En bred, markant rampe - flankeret med smukke lodrette trælægter - fører fra terrænniveauet op til en 1.-sals altangang. Under rampen er der etableret opbevaringsrum og spænndende huler for børnene. Foto: AOB

En bred, markant rampe - flankeret med smukke lodrette trælægter - fører fra terrænniveauet op til en 1.-sals altangang. Under rampen er der etableret opbevaringsrum og spænndende huler for børnene. Foto: AOB

FÆRDIGT ARBEJDE Børneinstitutionen ‘Bøgelunden’ står klar her ved årsskiftet, og en vurdering set ude fra, viser at arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzens oprindelige intentioner har totalentreprenørfirmaet Bang Nielsen overholdt til sidste detalje; og til trods for mange vejrligsforhindringer er tidsplanen også overholdt - godt gået.

Børnetallet vokser som bekendt stærkt her i Blovstrød, og derfor har der været behov for to børnehuse, hvor det første, ‘Pilelunden’, ved Kongevejen, blev indviet sidste år i marts måned for 150 børn, og nu er ‘Bøgelunden’ på Byagervej også snart klar til at modtage yderlig 150 børn.

Begge børnehuse er samtidig en del af udviklingen af Blovstrød som børne- og læringsby, der - når den er fuldt udviklet - omfatter Blovstrød Skole, klub og SFO-tilbud samt Pilelunden, Bøgelunden og Blovstrød Idrætsanlæg.

Fra byrådets side har man lagt vægt på, at de pædagogiske principper, som kommunen har vedtaget, efterleves i byggeriet. Derfor har der været en tæt dialog mellem de, der skal benytte institutionen og byggefolkene.

AOB har været på en udendørs rundtur og fanget mange af de spændende detaljer, som de mange børn fremover skal bevæge sig rundt i.

IMG_3869.jpeg
IMG_3870.jpeg
IMG_3871.jpeg
IMG_3872.jpeg
IMG_3874.jpeg
IMG_3875.jpeg
IMG_3877.jpeg
IMG_3878.jpeg
IMG_3881.jpeg
IMG_3880.jpeg
IMG_3883.jpeg

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET