Det er primært 24 allétræer, som bliver genplantet, men også fem popler ved Grønningen bliver erstatte med nye.
GENPLANTNING Snefaldet - helt tilbage i november i 2015 - fik allétræerne på Blovstrød Allé og Sjælsø Allé et ordentligt tryk af den tunge sne, som faldt på en gang, hvilket gjorde, at en del grene blev tvunget nedad. Da den lokale skypumpe - som ramte Blovstrød sidste år i slutningen af august måned - fik de fleste træer endnu et nøk. Dette resulterede i flækkede og knækkede grene på næsten samtlige træer.
24 allétræer
’Park og Vej’ beskar derfor i marts måned alle træerne kraftigt og fik samtidig fjernet de mest ødelagte træer LÆS HER. Ved samme lejlighed valgte man at fjerne en del af de mindre træer, som havde en meget dårlig vækst pga. dårlige jordforhold. Der er i alt tale om 24 træer, som nu genplantes på de to alléer. Ved efterplantningen har man samtidig udført en jordforbedring for at være på den sikre side, så træerne får de bedst mulige vækstbetingelser.
Fem nye poppeltræer
Også de ødelagte poppeltræer på Grønningen, som blev nedlagt af den samme skypumpe, bliver nu også erstattet med nye træer. Det drejer sig om fire popler, hvor stammen blev flækket på langs af uvejret og ét træ, som var rådnet op.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET