I aften er det en festdag for spøgelser, hekse, riddere, skeletter og alverdens andre fantasifostre.
UHYGGELIGT Når mørket falder på, bliver det i aften - den 31. oktober - rigtig uhyggeligt. Flere steder er der i haverne dekoreret med bl.a. lysende græskarhoveder, spøgelser, hekse og skeletter. På Toften hænger der således spøgelser langt ud over gaden, og i haven er der bl.a. skeletter og andre fantasifostre.
Det er en festdag for spøgelser, hekse, riddere, skeletter og alverdens andre fantasifostre. Det er halloween, en amerikansk-irsk skik med stærke overtroiske og religiøse rødder. Halloween stammer fra et mere end 2000 år gammelt keltisk ritual og har udviklet sig til i dag især at være en slags amerikansk fastelavn, hvor udklædte børn går fra dør-til-dør og tigger slik. Den moderne udgave af halloween har bredt sig tilbage til sit oprindelige kontinent, Europa, og er samtidig blevet en kommerciel milliardindustri.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET