Asfaltarbejderne og afstribningerne er i denne omgang nu på plads på Kongevejens anden etape.
FÆRDIG Nu er arbejderne i denne omgang helt færdige ved Kongevejens anden etape. Det endte som bekendt med en skrabet og asymetrisk løsning af vejen, hvor vestsiden er gjort helt færdig med nye granitkantsten, og hvor østsiden derimod må nøjes med de gamle nedslidte betonkantsten og en lappeløsning af cykelstien.
Midterrabatten er forenklet og udført med lyse granitskærver på det meste af strækningen, men der blev ikke råd til at udføre en ny støjdæmpende asfalt, som oprindeligt lovet - og det vil tidligst ske i 2021, har kommunen oplyst.
LÆS OGSÅ: Historien om Kongevejsprojektet