AOB har nu talt med Forsvarsakademiet om de lave og larmene overflyvninger.
OVERFLYVNINGER I går skrev vi om de larmende helikoptere over Blovstrød LÆS HER, hvilket har givet en del reaktioner fra borgerne. Nogle var af den opfattelse, at der var tale om en eftersøgning, som var i gang, men det var ikke tilfældet. AOB har nu talt med Kaptajn Jakob Clod Asmund fra Center for luftoperationer ved Forsvarsakademiet, som fortæller :
"Flyvevåbnets helikoptere træner hele året rundt - alle steder i landet. For tiden trænes der meget i Nordsjælland. Helikopterne træner bl.a. med politiet, for at være i stand til at støtte nationale opgaver.
Når Flyvevåbnet træner med politiet, vil det være ud fra politiets træningsbehov. Det er derfor forskelligt, hvilke enheder fra politiet der trænes med. Træningen medfører til tider flyvning i lav højde samt flyvning på alle tider af døgnet, hvilket er nødvendigt for at opnå den bedst mulige træning."
Kan virke voldsomt
Jakob Clod Asmund oplyser videre: "Når en helikopter flyver i lav højde, vil det ofte være for at bruge terræn, bebyggelse og bevoksning til at skjule sig i.
Flyvning over bebyggelse i lav højde kan virke voldsomt, især med flyvevåbnets EH-101 Merlin, som er en relativ stor helikopter."
Når Forsvaret indsættes dvs. til opgaver der ikke er træning, bliver det offentliggjort i døgnrapporten: https://www2.forsvaret.dk/nyheder/doegn_rapporten/Pages/doegnrapporten.aspx