EDB-hjælp: Ikke mere i Blovstrød

Hvis det kniber med nem-id, facebook, borger.dk, computerkøb eller andet, så er det dog stadig muligt at få hjælp.

Tidligere kunne man få EDB-hjælp i sognegården her i Blovstrød - det kan man desværre ikke mere. Arkivfoto: AOB

EDB-HJÆLP Blovstrød-borgerne havde i sin tid glæde af, at man kunne får gratis EDB-hjælp her i Blovstrød Sognegård. Denne service er detsværre slut. Men fortvivl ikke - i Lillerød er der stadig mulighed for at få gratis hjælp.

Undervisningslokale i Lillerød
Senior-IT har ‘åbent hus’ i undervisningslokalet i Lillerød, Skovensvej 4, på 1. sal. Brug evt. indgangen på Frederiksborgvej 15, hvor der også forefindes elevator.

Hver tirsdag kl. 10:00 til 12:30 (8. januar - maj inkl.) samt
hver onsdag kl. 10:00 til 12:30. (9. januar - maj inkl.).
Om tirsdagen vil det primært dreje sig om Apple og Android tablets og smartphones.

Koordinator er Gert Hansen: 27 14 79 09 (tirsdag) og Torben K. Jensen: 40 25 86 36 (onsdag).

‘Åbent hus’ er Senior-IT’s tilbud og håndsrækning til alle ældre og førtids-pensionister i kommunen, der har brug for hjælp vedrørende computer, tablet eller smartphone.

Senior-IT skriver på deres hjemmeside:
“Vi er ikke IT-specialister, men mange af os har arbejdet med IT i mange år, og finder en stor glæde i at kunne anvende vores viden og erfaringer og samtidig får vi jo selv lidt hjernetræning,

Gratis
Hjælpen er gratis, og du skal ikke bestille tid - bare møde op.
Der er mange ting vi gerne vil hjælpe dig med. Her er lidt af det:

  • vejledning/rådgivning om brug/anskaffelse af computer udstyr

  • starthjælp til nyanskaffede computere, tablets og smartphones

  • hjælp til mindre, tekniske problemer med computeren

  • hjælp til at betjene installerede brugerprogrammer

  • hjælp til at bruge: NemID, NemKonto NemSms, Netbank, Skat.dk, Borger.dk, (Digital Post, Sundhed.dk og andre selvbetjeningsløsninger)

  • hjælp til anvendelse af e-bøger, lydbøger, musik og video

  • hjælp til installation og opsætning af antivirus-programmer

  • installation og opsætning af browser (IE, Chrome, Edge)

  • hjælp til søgning på Internettet

  • hjælp til opsætning af Mail i windows 10. (Evt. i arbejdsgruppe)

  • hjælp til at du selv kan lave en ”ren” installation af windows 10 ved nedbrud. (Evt. i arbejdsgruppe)

  • hjælp til synkronisering af mail, kalender, personer/kontakter og OneDrive på div. enheder

Vi har computere i undervisningslokalet, som du er velkommen til at benytte, men det er altid godt at lære tingene på sin egen.”

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET