Så er det blevet dræbersnegle-tid. Mange af de unge snegle invaderer nu vore prydhaver og æder alt på sin vej
Efter et fugtigt forår og nu lidt varmere vejr vælter det nu frem med dræbersnegle - De kommer frem fra deres skjul og invaderer vores haver og fortærer alt, hvad de kommer i nærheden af. Foto: AOB
DRÆBERSNEGLEN Dræbersneglen kaldes som bekendt også for 'Den iberisk skovsnegl'. Men den er ikke spansk og fremmed. Og måske slet ikke invasiv. Så hvis man i sin have er gået til stålet med spade og kogende vand for at komme de slimede sataner til livs i den tro, at sneglene er unaturlige væsner i vores natur med rod i Spanien, så har man taget fejl - man har misforstået dens invasion. Det skrev Berlingske tidligere i en artikel og uddyber her historien om dræbersneglen.
Ja, dræbersneglen er irriterende. Men en omfattende undersøgelse har blandt andet gennem DNA-analyser vist, at den ikke har bredt sig kunstigt med menneskers hjælp langt fra dens naturlige udbredelsesområde i Spanien. Dræbersneglen er vores slimede nabo. En brun underart af den sorte og den røde skovsnegl. Et barn af Centraleuropa og Tyskland.
Invasiv art kan diskuteres
Undersøgelsen fra de tyske forskere er publiceret i tidsskriftet Evolutionary Applications, og dens konklusioner har ikke været almen kendt. Den viser blandt andet, at dræbersneglen i mange år har været en naturlig del af faunaen meget tættere på os end Spanien, og at dens placering på listen over invasive arter i Danmark kan diskuteres. Blandt andet om den har forladt sit naturlige udbredelsesområde ved menneskets hjælp, og i hvor høj grad den har skadet den biologiske mangfoldighed, samfundsøkonomien og menneskets sundhed. Definitioner, der i stigende grad bruges om invasive arter. Men dræbersneglen skal dø, fordi den er et skadedyr, der æder alt på sin vej. Så meget kan forskere og haveejere blive enige om.
Ikke fra den iberiske halvø
Danmarks førende dræbersnegleforsker, Stine Slotsbo fra Aarhus Universitet, mener undersøgelsen er interessant og understreger, at der ikke er noget enkelt svar på, om dræbersneglen er invasiv eller ej. "Men ja, den stammer ikke fra den iberiske halvø. Problemet er, hvad man så skal kalde den," siger Stine Slotsbo.
Mildere klima
Bestyrelsesmedlem og PhD. Erik Buchwald fra Dansk Botanisk Forening har gjort Berlingske opmærksom på den tyske snegleundersøgelse. Han kalder ikke den altædende snegl for en invasiv art. Den er en 'klima-art', mener han, fordi den stille og roligt har bevæget sig til Nordeuropa på grund det mildere klima.
Et ekstra skadedyr
"Dræbersneglens udbredelse til Danmark, Sverige og Sydnorge kan uden videre forklares ved klimaforandringer," siger han og henviser til forsøg på Aarhus Universitet, der har vist, at dræbersneglen ikke kan overleve grader under minus fem.
"Den kan sagtens trives på vores breddegrader i dag, men det kunne den ikke i 1700-1800 tallet, hvor det var koldere. Dræbersneglen er blot et ekstra skadedyr, men ikke en invasiv fremmedart," siger Erik Buchwald.