På onsdag er der underholdning med musik og sang i sognegården
UNDERHOLDNING Der er snart en lang tradition for, at ”modne mennesker” i Blovstrød mødes til hyggeligt samvær. Ja, faktisk kan seniorklubben i år fejre sit 50 års jubilæum.
I sæson 2017 er programmet godt blandet - hyggeligt samvær, foredrag, udflugter, fællessang, banko, modeopvisning og meget mere. Nogle af deltagerne har kendt hinanden gennem hele menneskeliv i Blovstrød, andre støder til og stifter gennem klubben nye venskaber og relationer. Alle er meget velkomne!
Nu på onsdag, den 22. februar, kl. 14:00 - 16:30 er det 'Kælderduoen', der underholder med musik og sang - og der bliver også mulighed for fællessang.
Pris for deltagelse pr. halvår: kr. 100,- samt kr. 20,- pr. gang for kaffe, kage og underholdning.
Kr. 50,- pr. gang for ikke-medlemmer. Tilmelding til Hanne Hauberg på telefon 25 77 49 85.
LÆS OGSÅ: Seniorklubben har 50 års jubilæum