Fangetransport torpederet af en personbil i Blovstrød

Politi, ambulance og brandvæsen var til stede i går eftermiddags, da en fangetransport blev torpederet af en personbil i krydset Kongevejen /Sandholmgårdsvej

Det var her ved krydset Kongevejen/Sandholmgårdsvej at ulykken skete. Brandfolkene fra Nordsjællands Brandvæsen fik ryddet op på stedet efter 40 minutters tid - og lidt før kl. 14 var krydset atter farbart. Fotomanipulation: AOB

En personbil torpederede i gåreftermiddags en fangetransport ved krydset Kongevejen og Sandholmgårdsvej. Dette foranledige, at Nordsjællands Brandvæsen blev sendt til stedet sammen med Politi og Ambulancer. 

Vagtchef Søren Bjørnstad fortæller: "Vi fik en melding om et sammenstød mellem Kriminalforsorgen og et andet køretøj, og der blev sendt læger, ambulancer og fangevogtere til stedet."

I fangetransporten, sad en fange, som ikke var kommet noget til ved ulykken, men da fangen var kendt for at stikke af, var der masser fængselsbetjente ved ulykkesstede. En ny fangetransport blev rekvireret, således at man kunne få fangen over i den nye bil og køre ham væk.

Årsagen til ulykken ligger endnu ikke helt fast, men da der er tale om et lysreguleret kryds, må en af paterne ikke have overholdt signalgivningen. Af fotomaterialet fra 'alarm 112 danmark' fremgår det dog tydeligt, at det er personbilen, som er kørt ind i siden på Kriminalforsorgens bil.

OPDATERING:
En af vore læsere, Dennis Kivsmose, oplyser: Det skete mandag, kl. ca. 10:30. Fangetransporten kom fra Hillerød og svingede til venstre ind foran den sagesløse bilist. Umiddelbart ingen (fysisk) personskade, men nogle meget rystede chauffører i begge biler.