Bonava har nu udarbejdet en model af den fremtidige bebyggelse
Da Bonava (tidl. NCC-bolig) åbnede for salget af rækkehusene 'Drabæk Huse' i deres salgspavillon, havde de endnu ikke en model klar til fremvisning. Den er nu færdig, og viser meget tydeligt hvilke huse der er i et plan og hvilke der er i to etager. Man får samtidig en fin fornemmelse af, hvordan bebyggelsen er placeret på det skrånende terræn.
Bonava har endvidere udvendigt opstillet en planche, der viser udstrækningen af hele bebyggelsen. På selve grunden er der opsat 8 flagstænger, der markerer 'hjørnerne' af det samlede grundareal. Tilsvarende kan man på planchen se, hvor de 8 flagstænger er 'plantet. Det er således muligt at finde ca.-placeringen at ens valgte hus ude i marken.
På nuværende tidspunkt er der allerede solgt/reserveret 8 boliger, oplyser salgschef Kim Poulsen, som endvidere fortæller, at der er åbent hus i salgspavillonen hver søndag kl. 14:00-15:00.