Asylansøger blev natten til tirsdag slået i hovedet med et cricketbat af to andre asylansøgere
Nordsjællands Politi oplyser, at en asylansøger boende på Center Sandholm blev natten til tirsdag overfaldet af to personer i asylcentret. Han blev slået oven i hovedet med et cricketbat og pådrog sig en flænge i hovedet på fem centimeter, som efterfølgende blev syet med fem sting.
Politiet kunne mandag ikke oplyse nærmere om den tilskadekomne, andet end at der formentlig er tale om en inder.
De to formodede overfaldsmænd - på hendholdsvis 25 og 27 år - er anholdt, og de er nu blevet afhørt af Nordsjællands Politi.