Vold med barberblad som våben i Center Sandholm

En udenlandsk statsborger er varetægtsfængslet i 15 dage sigtet for vold mod en anden udenlandsk statsborger

Det var i Center Sandholm, at en 28-årig udenlandsk mand overfaldt en anden beboer med et barberblad. Arkivfoto: AOB

Det var i Center Sandholm, at en 28-årig udenlandsk mand overfaldt en anden beboer med et barberblad. Arkivfoto: AOB

En 28-årig udenlandsk statsborger er varetægtsfængslet i 15 dage sigtet for vold mod en anden, ca. 10 år ældre udenlandsk statsborger, der begge har bopæl på Center Sandholm, hvor overfaldet fandt sted. -Det skriver Frederiksborg Amts Avis og uddyber:

Fængslingen er resultat af det grundlovsforhør af manden, som mandag formiddag efter nogen uenighed gik løs på den anden mand med et barberblad som våben. Sigtelsen handler om legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Anklager, Andreas Kjærulff, fortæller: "Grundlovsforhøret skulle egentlig have fundet sted tirsdag, men på det tidspunkt var den 28-årige mand ikke i en sindstilstand, der muliggjorde det."