Service til Blovstrød-borgerne: Danbolig tilbyder gratis at besøge alle interesserede boligejere og give en forventet vurdering af salgsprisen
Hvis du er nysgerrig på, hvad din bolig er værd, så vil Danbolig i Allerød komme ud og besøge dig i weekenden den 5. og 6. marts. Det skriver Danbolig i en pressemeddelelse.
"Stigende boligpriser, kortere salgstider og større handelsaktivitet i store dele af landet har gjort boligejerne nysgerrige på, om deres bolig er steget i værdi. Det viser en opgørelse fra Danbolig, hvor markant flere boligejere har bedt om en salgsvurdering i 2015 i forhold til året før," skriver Danbolig.
"Opsvinget på boligmarkedet har for alvor sat skub i lysten til at købe og sælge bolig. Vi oplever især en stor efterspørgsel fra boligejere, der gerne vil have vores vurdering af, om opsvinget også har smittet af på deres bolig," siger Jan Persson, der er indehaver af Danbolig i Allerød.
I weekenden den 5. og 6. marts tilbyder Danbolig derfor at tage hjem til boligejerne i Allerød og omegn for at give et hurtigt indblik i udviklingen på det lokale boligmarked og en forventet vurdering af salgsprisen.
"Det er vigtigt for os at møde boligejerne, når de har tiden til det. Netop derfor tilbyder vi at komme forbi i weekenden for at give en kvalificeret vurdering af den enkeltes bolig – uanset om man går i salgstanker eller ej," siger Jan Persson og fortsætter:
"Vores vurderingsweekend henvender sig både til de boligejere, der gerne vil vide, hvad deres bolig vurderes til, ligesom tilbuddet også henvender sig til de boligejere, der går i mere konkrete salgstanker."
Man skal kontakte Danbolig i Allerød for at få dem til at komme ud i den omtalte weekend.