Flere læsere har reageret på AOBs oplysningerne om, at der er uledsagede børn i Sandholmlejren - det var jo lovet, at Center Sandholm nu skulle være et rent modtagecenter
I lørdags skrev vi om et indbrud på Blovstrød Byvej, hvor en uledsaget 15-årig dreng fra Center Sandholm havde stjålet en bil. Dette har medført flere reaktioner fra vore læsere, som bestemt mente, at man var blevet lovet, at fra 1. december ville Center Sandholm udelukkende være et modtagecenter. AOB har dog viden om, at fra den 1. januar 2017 - altså om ca. en lille måneds tid - vil de uledsagede børn være flyttet fra centret.
Jørgen Johansen mødes med Inger Støjberg
Borgmester Jørgen Johansen har imidlertid nu kontaktet ministeren på området, Inger Støjberg, og ved et kommede møde vil han tage problemet op. Borgmesteren siger: "Der er tale om svigt og fejl i opgaveløsningen, når Udlændinge- og Integrationsministeriet placerer uledsagede gadebørn i et åbent modtagecenter som Center Sandholm. Det betyder, at børnene - ligesom alle andre - frit kan forlade centret, og i mange tilfælde er der tale om børn, som har massive problemer.
30 drenge på 16–17 år har levet som gadebørn siden de var ned til ni år gamle
Jørgen Johansen siger videre: "Ministeriet skriver selv, at de uledsagede mindreårige betragtes som en særlig sårbar gruppe, og at de derfor skal indkvarteres på særlige børnecentre med specialuddannet personale. Center Sandholm er ikke et center for gadebørn med problemer. De her børn hører til i sikre børneinstitutioner – længere er den ikke."
Det bliver interessant at se, om AOBs oplysninger, om at de uledsagede børn flyttes ved årsskiftet, holder stik.
LÆS OGSÅ: Børneafdelingen på Center Sandholm er farlige
Nu flyttes udlændinge på tålt ophold