Første søndag i advent fejres ved kirken den 27. november, kl. 15:00
Juletræstænding, æbleskiver osv. -Det bliver ikke jul i Blovstrød, før det store juletræ på kirkepladsen er tændt. - "Og i år er det er lykkedes, at få juletræet flyttet tilbage til pladsen foran kirken," fortæller sognepræst Kristine Krarup til AOB, og fortsætter:
"Vi har nu også fået etableret det store hul i parkeringspladsen, som sådan et træ kræver for ikke at vælte. Træet tændes efter gudstjenesten, der som altid indledes ved at byens børn bærer lys ind i kirken."
Børn der vil hjælpe med dette, bedes møde i sognegården 15 minutter før (altså kl. 14:45). Efter gudstjenesten tændes det store juletræ på parkeringspladsen, FDF-orkestret spiller julehits og derefter serveres der gratis gløgg og æbleskiver.