Nu har der igen været indbrud i Blovstrød, og denne gang på Blomstermarken
En af vore læsere, Gitte Rosenbom Due, skriver til AOB, at det er betænkeligt, så mange indbrud der sker her i Blovstrød. Mange er utrykke og bange - nogle tør næsen ikke forlade deres hjem af frygt for indbrud. Gitte Rosenbom fortsætter: "Det kan ikke være rigtig, at vi alle skal have alarmer for at føle os sikker i ejet hjem. Jeg synes, der skal gøres noget - måske et privat vagtværn eller også må vi råbe vores politikere op!"
For et stykke tid siden var der indbrud på Vestervang, og forleden dag var der ubudne gæster i Sjælsøparken, og nu har der været indbrud i en villa på Blomstermarken af en eller flere indbrudstyve.
I politiets døgnrapport oplyses, at der er stjålet smykker og mønter, og det er husets havedør, der er brudt op. Indbrudet er sket på et tidspunkt mellem klokken 7:30 og 15:50.